Så er hvad skal vi med al den skønhed? udkommet og efterårsdigtet har fået skønne anmeldelser:

I Information skriver Kamilla Löfström, at hvad skal vi med al den skønhed? er “fuld af ord, jeg gerne vil kunne huske altid, og egentlig skal man bare skynde sig at få fingre i bogen og sætte sig ud i efteråret og læse den (…) Den er poetisk og skøn som bare f …”

I Weekendavisen skriver Lars Bukdahl: “Hvad skal vi med den, al hans skønhed? Glæde os over den, glæde os med den, glæde os videre via den”.

I Nordjyske giver Christian Stokbro Karlsen efterårsdigtet 6 stjerner og skriver blandt andet: “Hvad skal vi med al den skønhed?” er en sjælden digtbog i dansk regi, en af dem, der både virker ind på en gennem sansningen og gennem den eftertænksomhed den vækker i en”.

I Politiken giver Benedicte Gui de Thurah Huang bogen 5 hjerter og skriver: “Nikolajsens nye digt er godt fordi det bruger løs af de metaforer, det selv tvivler på. Fordi det er spændt af skønhed og alligevel spørger, hvad skal vi med al den skønhed?”.

5 stjerner får bogen også i Dagbladenes Bureau og i netmagasinet Finespind, en anmeldelse som kan læses her.  Man kan tjekke disse og flere anmeldelser ud her